Marianne Ritzeau har været en research tur til arkiverne i Hobro. Her fandt hun dokumentation for de fortællinger fra historiebøgerne og arkitekternes undervisningsbog om erhvervelse af grunden. Århus By købt grunden af Møller Weiss, som også vidste den gang at hvis ikke man bandt bånd på politikerne ville hele midtbyen blive et stort lejligheds slum. Der skulle kultur til. Bare nuværende politikere gade huske det.
Kortet er fra købsaftalen mellem Weiss og Århus. Der svarer til lokalplan 1o24, som er til debat nu.
Området omkring Vestergade og Mølleparken har en spændende historie, – Vestergade er en fantastik rejse i byens arkitekturhistorie og området omkring Mølleparken afspejler noget af byens ældste industri med en vandmølle, man første gang hører om i 1289. I takt med at Aarhus udvikler sig og vokser uden for voldene, bliver det mere og mere attraktivt for byen at erhverve den gamle møllegrund, – og efter nogen tids forhandling lykkedes det også at kunne købe grunden af Møller Weiss og dennes familie.
For de sidste ejere af møllen var kultur, musik, historie og livskvalitet vigtige elementer i deres livsgrundlag, – og det er formodentlig også grunden til, at det lå dem så meget på sinde at sikre byens borgere et frirum. Og det gjorde Møller Weis i forbindelse med salget af Aarhus Mølles grund.
I købsdokumentet, der kan læses i de trykte byrådsforhandlinger fra 4. marts 1909, – fik han indføjet servitutter.
Fællesrådet har især hæftet sig ved følgende servitut, der lyder:
”På det vedhæftede kort med a,b,c,d, e angivne Areal, det vil sige det Areal, som ligger mellem Garvergydens approberede Forlængelse mod Øst, den approberede Gade langs Aaen mod Syd, Vester Alle mod Vst og den approberede Forbindelsesvej mellem Museumsgade og Møllestien mod Nord, lægges den stedseværende Servitut, at dette Areal aldrig maa bebygges, men stadig skal henligge som offentligt Torv eller offentlig Park, der skal have Nu henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades Kommunen paa Arealet at bygge een smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt, Bibliothek eller Torvehalle, men denne Bygning skal lægges i mindst 10 Alens afstand fra den projekterede Gade mellem Museumsgade og Møllestien og den bebyggede del af Arealet må ikke overstige 1/3, – en Trediedel – af det hele Areal (a,b,c,d,e – her henvises tit kortet.), ligesom det bebyggede areal med dertil hørende Gaardsplads ikke maa overstige 50% af det nævnte Areal.
Det tilføjes udtrykkeligt, at den foran staaende Anvendelse, der maa gøres af nævnte Areal og Bygning er fuldstændig udtømmende, og at alene jeg E.A.Weis kan tillade anden Anvendlese af den, saaledes at ingen Forandring kan ske heri saalidt som denne Paragrafs øvrige Indhold efter min Død.” p 731
Han forbeholder sig selv ret til at lempe lidt, – han dør 3 år efter dokumentets udformning. Men den gode møllers servitutter går klart igennem senere i dokumentet:
”jeg forbeholder mig Ret til at lempe dem, om jeg vil, saa længe jeg er i Live, medens de ikke paa nogen Maade kunne forandres eller lempesn naar jeg er afgaaet ved Døden. ” (der er mere i referatet)
På denne baggrund vil Fællesrådet for Vestergade og Mølleparken gerne vide:
- Hvornår man fik statutterne ophævet?
- Hvorfor man fik statutterne ophævet, når byen havde indgået en klar aftale? Weis er da ganske klar i sin formulering, – der kan/må ligge ´een offentlig bygning i Mølleparken, – ordet offentlig bygning bruges adskillige gange i byrådsreferatet. Altså må den bygning, der ligger i Mølleparken være offentlig ejet, og ikke solgt til et privat konsortium
