Fællesrådet for Møllepark-Vesterbro Kvarteret

Se hvad der sker med valgløfter og glemte servitutter.

Simcek om planerne

Servitutter er glemt

vedr. traffik; bil, cykler og til fods. Referat er som sådan:Den 21/3 havde vi møde med nogle fra trafik afdeling indenfor Miljø og Teknik. Vi orienterede om vores oplevelse af farlige trafik punkter indenfor området. ( Disse to vil ikke høre om Letbane 2 problematikken – ikke deres område). Der kommer sandsynligvis endnu en sort trafik stolpe på hjørnet til Møllegade/ Åboulevarden, til beskyttelse af fodgængere. Der kommer lidt skiltningen ændringer på cykelgaden. De arbejder videre med Vestergade åbning til Vestre Alle, hvor biler køre imod ensretningen .

Resten er problematik hvor folk ikke opfører sig ordentligt.

Til sidste er der ting, som ikke fungerer. Drifts ting bør indberettes ved app: Aarhus Borger. Brug den!

Læs mere fra Jyllands Posten her
hvor vi forsøger at kom ind i varmen. Det er svært uden at være millionære.

Debatten vedr. letbanen på skinner fortsætter. Læs udtalelser fra den ny rådmand for Teknik og Miljø her

Vi ved stadigvæk ikke, hvad sker vedr. lokal planen for Mølleparken/det Gamle bibliotek. Rådhuset har haft travlt med så meget andet

Letbane etape 2 er på planerne. Følg med her:letbanen 

Vi er mere interesserede i de alternative ruter. Vesterbrotorv samt Thorvaldsensgade er allerede over trafikeret. Banen burde inkluderer de ny områder ved Søren Frichs vej og Godsbanen. Deltag i medie debatten.

Museumsgade danner gadelaug i løbet af året. VI synes, at gaden er blevet en del pænere med fejning og fjernelse af graffiti.

Fællesrådet.

Kære alle

Kandidater er inviteret og har sagt ja til et møde med borgerne vedr. Midtbys udviklingen. Kom og diskuter og lytte.

Sølystgade 30: Beboernes Hus

Kl. 19-21. den 9.11.17

Dagsorden

1. Borgermødet den 10.10.17 ved Kunsthallen var med stort fremmøde og megen debat. Vi er stadigvæk skuffet over den manglende deltagelse af politikere. Vi har stadigvæk vores egen referat samt beslutning om at fortsætte med vores anke af afgørelsen. Vores indvendinger har 2 planer: A. Biblioteket og parken er reserveret for kulturelle aktiviteter, jfv. Servitutten. De burde ikke kunne sælges til kommercielle interesser. Plan B. Byggeprocent på 250 i det resterende område er alt for høj! Vi har ikke brug for flere supermarkeder! Der kommer for megen tung trafik på Vestergade, som er del af cykel ring, med masser af pendlere-cyklister.
2. Vi indsender endnu en gang for indsigelser som Fællesråd. Deadline den 16.11.17. Vi håber private personer, samt foreninger, også ville indsende indsigelser. Vi samler via mail evt. flere ideer fra medlemmerne og bestyrelsen.
3. Dato for deadline samt flere informationer lægges op på vores digitale sider.
4. Der er Julemarkedet ved Møllestien Gadelaug den 25.11.17.
5. Næste møde den 12.12.17 kl. 18:30
   1. Status
   2. Julefrokost for bestyrelsen

Ref /Barbara Dunn

Marianne Ritzeau har været en research tur til arkiverne i Hobro. Her fandt hun dokumentation for de fortællinger fra historiebøgerne og arkitekternes undervisningsbog om erhvervelse af grunden. Århus By købt grunden af Møller Weiss, som også vidste den gang at hvis ikke man bandt bånd på politikerne ville hele midtbyen blive et stort lejligheds slum. Der skulle kultur til. Bare nuværende politikere gade huske det.

Kortet er fra købsaftalen mellem Weiss og Århus. Der svarer til lokalplan 1o24, som er til debat nu.

Området omkring Vestergade og Mølleparken har en spændende historie, – Vestergade er en fantastik rejse i byens arkitekturhistorie og området omkring Mølleparken afspejler noget af byens ældste industri med en vandmølle, man første gang hører om i 1289. I takt med at Aarhus udvikler sig og vokser uden for voldene, bliver det mere og mere attraktivt for byen at erhverve den gamle møllegrund, – og efter nogen tids forhandling lykkedes det også at kunne købe grunden af Møller Weiss og dennes familie.

For de sidste ejere af møllen var kultur, musik, historie og livskvalitet vigtige elementer i deres livsgrundlag, – og det er formodentlig også grunden til, at det lå dem så meget på sinde at sikre byens borgere et frirum. Og det gjorde Møller Weis i forbindelse med salget af Aarhus Mølles grund.

I købsdokumentet, der kan læses i de trykte byrådsforhandlinger fra 4. marts 1909, – fik han indføjet servitutter.

Fællesrådet har især hæftet sig ved følgende servitut, der lyder:

”På det vedhæftede kort med a,b,c,d, e angivne Areal, det vil sige det Areal, som ligger mellem Garvergydens approberede Forlængelse mod Øst, den approberede Gade langs Aaen mod Syd, Vester Alle mod Vst og den approberede Forbindelsesvej mellem Museumsgade og Møllestien mod Nord, lægges den stedseværende Servitut, at dette Areal aldrig maa bebygges, men stadig skal henligge som offentligt Torv eller offentlig Park, der skal have Nu henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades Kommunen paa Arealet at bygge een smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt, Bibliothek eller Torvehalle, men denne Bygning skal lægges i mindst 10 Alens afstand fra den projekterede Gade mellem Museumsgade og Møllestien og den bebyggede del af Arealet må ikke overstige 1/3, – en Trediedel – af det hele Areal (a,b,c,d,e – her henvises tit kortet.), ligesom det bebyggede areal med dertil hørende Gaardsplads ikke maa overstige 50% af det nævnte Areal.

Det tilføjes udtrykkeligt, at den foran staaende Anvendelse, der maa gøres af nævnte Areal og Bygning er fuldstændig udtømmende, og at alene jeg E.A.Weis kan tillade anden Anvendlese af den, saaledes at ingen Forandring kan ske heri saalidt som denne Paragrafs øvrige Indhold efter min Død.” p 731

Han forbeholder sig selv ret til at lempe lidt, – han dør 3 år efter dokumentets udformning. Men den gode møllers servitutter går klart igennem senere i dokumentet:

”jeg forbeholder mig Ret til at lempe dem, om jeg vil, saa længe jeg er i Live, medens de ikke paa nogen Maade kunne forandres eller lempesn naar jeg er afgaaet ved Døden. ” (der er mere i referatet)

På denne baggrund vil Fællesrådet for Vestergade og Mølleparken gerne vide:

• Hvornår man fik statutterne ophævet?
• Hvorfor man fik statutterne ophævet, når byen havde indgået en klar aftale? Weis er da ganske klar i sin formulering, – der kan/må ligge ´een offentlig bygning i Mølleparken, – ordet offentlig bygning bruges adskillige gange i byrådsreferatet. Altså må den bygning, der ligger i Mølleparken være offentlig ejet, og ikke solgt til et privat konsortium