Hørings svar vedr. byggeriet på Netto grunden skal afleveres senest den 6. sept.

Her er svaret som Fællesrådet har tænkte sig at indsende. Vi opfordrer folk til at give deres mening tilkende.

Sendes til:  byudviklingogmobilitet@aarhus.dk

I kan bruge “copy – paste” metoden men underskrive som jer selv! Bed om en kvittering.

__________________________________________

Forslag til lokalplan 1084

Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade og Vestergade

Aarhus Midtby

Fællesrådet har følgende indsigelser mod lokalplanforslaget:

  1. Det nuværende byrum omkring Å-slyngen ødelægges helt. Å-slyngen er unik for et vandløb gennem et city-område. Den og dens omgivelser skal skånes, plejes og bevares.

Den nu gældende kommuneplan for området beskriver det som værende et ”Værdifuldt kulturmiljø og at have ”Kulturhistorisk kulturværdi” – det kan man ikke bare slette.

 

  1. Å-slyngens markante rolle, med sin rekreative værdi, som overgang mellem Den Grønne kile og åløbet gennem byen vil udviskes, og byrummet ved Å-slyngen bliver til endnu et gadekryds. Byrum tjener for alle trafikanter, lokale som fremmede, gående som kørende som et orienteringspunkt/pejlemærke.

 

  1. Bygningens 6 etager er for høj. Tilladelse til at øge byggehøjden på matriklen til 6 etager er drastisk.

Fællesrådet anbefaler, at den gældende kommuneplanramme med bebyggelse på een etage fortsætter. Hvis dette ønske ikke imødekommes politisk, kan vi acceptere en bebyggelse på 2, max 3 etager.

Det forekommer unødvendigt at underetagens højde tillades til 5 m og øverste boligetage tillades til 4 m.

 

  1. Udnyttelsesprocenten bør med hensyntagen til åforløb og områdets karakter iht før nævnte egenskaber begrænses mest muligt.

 

  1. Bygningens form kunne med fordel udlægges i en rund eller delvis rund grundplan (fodaftryk) for at modsvare Å-slyngen bedre.

 

  1. Ventilations- og klimaanlæg tilhørende virksomhederne i underetagen skal placeres i teknikrum i underetagen og ikke på taget, således at teknikinstallationerne på taget begrænses til indtag og afkast.

Det er ikke kun folk på gaden, som skal skånes for synet af et teknikhus på taget, men lige så meget beboerne ”i højden” i de omkringliggende ejendomme.

 

  1. Manglen på tilgængelige ”frie” p-pladser omkring bygningen frygtes at foranledige kaos i trafikken på stedet.

Varer til dagligvarebutikken skal fra lastelommen fragtes over cykelsti og fortov. Hvis Letbane etape II kommer i Thorvaldsensgade, skal lastelommen på modsatte side af Thorvaldsensgade anvendes dvs varer skal krydse kørebane, letbane, cykelsti og fortov.

Alm. tilkørsel til boligerne så som flyttevogne, taxa, ambulancer mv. får også trange forhold.

Det bliver sandsynligvis Vestergadestykket mellem åen og Thorvaldsensgade, som må holde for. Dette vejstykke må forventes at blive en del af den helt store cykelrute inden for de kommende år, når bebyggelserne langs Frichs vej tages i brug, så her truer en alvorlig konflikt mellem trafikanterne.

 

  1. En børnelegeplads for lokalområdet ville være passende netop her, nu hvor Stenhuggergrunden ikke længere indgår med denne mulighed i området. Det vil være sidste chance.

 

 

Møde med Teknik og Miljø

vedr. traffik; bil, cykler og til fods. Referat er som sådan:Den 21/3 havde vi møde med nogle fra trafik afdeling indenfor Miljø og Teknik. Vi orienterede om vores oplevelse af farlige trafik punkter indenfor området. ( Disse to vil ikke høre om Letbane 2 problematikken – ikke deres område). Der kommer sandsynligvis endnu en sort trafik stolpe på hjørnet til Møllegade/ Åboulevarden, til beskyttelse af fodgængere. Der kommer lidt skiltningen ændringer på cykelgaden. De arbejder videre med Vestergade åbning til Vestre Alle, hvor biler køre imod ensretningen .

Resten er problematik hvor folk ikke opfører sig ordentligt.

Til sidste er der ting, som ikke fungerer. Drifts ting bør indberettes ved app: Aarhus Borger. Brug den!

Tanker for 2018

Vi ved stadigvæk ikke, hvad sker vedr. lokal planen for Mølleparken/det Gamle bibliotek. Rådhuset har haft travlt med så meget andet

Letbane etape 2 er på planerne. Følg med her:letbanen 

Vi er mere interesserede i de alternative ruter. Vesterbrotorv samt Thorvaldsensgade er allerede over trafikeret. Banen burde inkluderer de ny områder ved Søren Frichs vej og Godsbanen. Deltag i medie debatten.

Museumsgade danner gadelaug i løbet af året. VI synes, at gaden er blevet en del pænere med fejning og fjernelse af graffiti.

Fællesrådet.

Deadline for indsigelser vedr. lokalplan 1024

Kære alle

Blot en reminder om deadline den 15.11.17 vedr. planer for Biblioteks området til Vestergade. Hvis I har kommentar, er det NU, de skal indsendes. Det behøver ikke være langt og indviklede. Bed dog om en kvittering for modtagelse  Email er gyldigt.
ADR:
Byudvikling og Mobilitet,
Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C,
TITEL:
Forslag til Lokalplan nr. 1024
Vestpassagen. Boliger, erhverv og butikker mellem Mølleparken og Vestergade, Aarhus Midtby, fremsendt 6. september 2017
 
 
Fællesrådet indsender vores, efter vores møder med medlemmer og interessenter. Hovedpunkterne er følgende. .
 
1. Udbuddet var for 180 % bebyggelse. Det nuværende enten 240 eller 350 % efter hvem man spørger, er alt for meget i et allerede meget tæt bebygget område. 
2. Planerne fra arkitekternes side er mindre end lokalplans forslag åbner for. Her er et argument for, at bebyggelses procenten bør reduceres.
3. Lokalplan åbner for mere trafik på Vestergade, men 10 meters leverings vogne. Gaden er meget smalle og ca. 20 meter lang til krydset. Disse vogne er brede. Vestergade er en cykel rute og resultat af vogne, cykler og biler vil være farligt.  
4. DIsse store leverance vogn skal også dreje om hjørnet fra Vestergade til Møllegade, som er endnu smallere! og kortere.. Resultatet er latterligt. 
5. Baggårdene til nabo ejendomme ødelægges med skygger og høje mure meget tæt på skel. 
 
 
Hoved indvendingen er dog, at Biblioteks bygning er fredet og bør være et kultur tilbud, som ellers lovet. 
 
Brug det I selv synes.  
 
mvh
Barbara Dunn/ Fællesrådet for Møllepark-Vestergade Kvarteret.